ANNONCE

Vild brand i stråtækt hus: Pas på røgen

14. juni 2020 14:37 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Brandvæsenet har kæmpet flere timer.

Vild brand i stråtækt hus: Pas på røgen
En brand i en stråtækt længe er svær for brandvæsenet at få bugt med. Foto: Presse-fotos.dk.

Opdatering: Nordsjællands Politi skriver på Twitter, at røgen driver ind over Frederiksværk og Vinderød – og at borgere, der føler ubehag skal ringe 1813.

Original artikel:

Kort efter middag fik Frederiksborg Brand og Redning og Nordsjællands Politi anmeldelse om en brand.

Den kæmpes der stadig med.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Ifølge vagtchef Flemming Hansen er der ild en i enkelt længe, men da den er stråtækt er den ikke lige til at få bugt med.

– Det brænder stadig, siger han et par time efter anmeldelsen.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Fakta

Sådan undgår du at starte en brand med ukrudtsbrænderen

Topdanmark har otte gode råd, til hvordan du undgår at ende i farlige situationer med ukrudtsbrænderen.

Man skal være påpasselig, når man tænder ukrudtsbrænderen i kampen mod uønsket vækst i havebunden.

Det kan nemt ende i en farlig situation, når flammer møder tør ukrudt. Derfor har forsikringsselskabet Topdanmark udfærdiget otte gode råd, så det ikke ender galt:

* Ukrudtsbrændere skal være DG-godkendte og have et DG-mærke, når de forhandles i Danmark.

* Brug kun ukrudtsbrænderen, når planter og jord er fugtig. Pas på i tørre perioder, eller når det blæser meget.

* Fej eller riv det område, hvor du vil bruge ukrudtsbrænderen. Der må ikke ligge tørre blade, grene eller papiraffald og lignende.

* Hold god afstand til letantændeligt materiale. Eksempelvis hække, plankeværk og bunker af tørre blade.

* Ukrudtet skal kun svitses kortvarigt, ikke brændes væk.

* Tjek efterfølgende for gløder. Er der gløder, skal de slukkes.

* Gå aldrig fra en tændt ukrudtsbrænder.

* Stil den slukkede, varme ukrudtsbrænder på et underlag, der kan tåle varme, og afmonter gasflasken eller gasdåsen.

* Hav en vandslange parat, så du hurtigt kan slukke en lille brand.

Kilde: Topdanmark


Ingen mennesker eller dyr er kommet til skade ved branden, men en person er kørt til sygehuset til tjek for røgforgiftning.

Brandårsagen er en ukrudtsbrænder.

– Så det kan godt tænkes, der kommer en sigtelse for overtrædelse af Beredskabsloven, siger Flemming Hansen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu