ANNONCE

Vildt skyderi: To personer ramt

25. juni 2020 06:36 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Sent onsdag aften blev der affyret skud i Egeparken i Vollsmose.

Der udspillede sig onsdag aften en voldsom skudepisode i Vollsmose.

Se video hos Local Eyes

Det bekræfter Fyns Politi over for Newsbreak.dk torsdag morgen.

– Jeg kan godt bekræfte, at der har været en skudepisode i Egeparken, lyder det fra vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland.

Der er blevet affyret skud, men politiet er endnu ikke bekendt med, hvem der har stået bag de skud.

– Der er afgivet skud af en for os endnu ukendt gerningsmand, siger vagtchefen.

Ved skudepisoden er der flere ramte.

– To personer er blevet ramt. De er indbragt til OUH (Odense Universitetshospital red.), siger vagtchefen.

De to personers tilstand er kendt af politiet, men af hensyn til den videre efterforskning, ønsker politiet ikke at videregive det.

Det er ikke første gang inden for den seneste tid, at der er anmeldelser om skud i Odense-bydelen Vollsmose.

Torsdag den 18. juni 2020 bekræftede Fyns Politi, at der onsdag sen aften blev affyret skud.

Ved den pågældende skudepisode var der ingen, der var blevet ramt.

Men skyderiet medførte, at der blev oprettet visitationszoner i Vollsmose.

Ifølge Fyns Politi var der blandt andet grund til at indføre visitationszoner, da to rivaliserende grupper endte med at affyre skud onsdag den 17. juni 2020.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu