ANNONCE

DMI advarer om mere farligt vejr

25. september 2020 19:06 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Varslet er gældende til lørdag morgen.

DMI advarer om mere farligt vejr
DMI advarer om voldsomt vejr. Genrefoto.

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har fredag aften opdateret det varsel, om voldsomt vejr, der allerede har ramt flere dele af landet.

DMI skriver i varslet, at man forventer mellem 30 og 50mm regn i de berørte steder de kommende timer, lokalt endda mere end det.

De store mængder regn kommer fra et lavtryk, der i dagens løb er kommet til Danmark fra Polen, og som har bevæget sig op over Sjælland.

Omkring 18.00 lå lavtrykket over Nordsjælland, og herfra er det fortsat videre mod nordvest.

Man forventer derfor, at lavtrykket når til den nordlige del af Jylland i løbet af natten, men man er hos DMI ikke helt sikre på, hvilken bane tager.

– Det kan få stor betydning for, hvor den kraftigste nedbør vil falde. Derfor er nedbørsmængderne lidt usikre og der vil formodentlig også forekomme store lokale forskelle i hvor meget regn der falder, skriver DMI.

Varslet er gældende til og med 04.00 lørdag morgen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu