ANNONCE

Mistænkeligt dødsfald: Politi massivt til stede

27. juli 2020 19:46 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk og Ritzau Info

Politiet holder kortene ind til kroppen.

Mistænkeligt dødsfald: Politi massivt til stede
Politiet efterforsker et mistænkeligt dødsfald. Foto: Øxenholt Foto.

En person er fundet død på en adresse på Johs. Høirupsvej i Nyborg.

Det oplyser Fyns Politi, der behandler sagen som et mistænkeligt dødsfald.

Det har ikke været muligt for Newsbreak.dk at komme igennem til Fyn Politi for yderligere kommentarer, men Fyens.dk skriver, at politiet har været på adressen siden klokken 15.36.

“Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke sige mere om den afdøde eller sagen af hensyn til efterforskningen”, skriver Fyens.dk.

Vagtchef Kenneth Taanquist vil af hensyn til efterforskningen ikke fortælle, hvem der anmeldte dødsfaldet.

Han vil mandag aften heller ikke sige noget om den afdødes køn og alder, oplyser Ritzau.

Som altid, når en person bliver fundet død, og dødsårsagen ikke umiddelbart står klar, behandler politiet dødsfaldet som mistænkeligt.

Det betyder, at man behandler findestedet som et gerningssted, så vigtige spor ikke går tabt, hvis det skulle vise sig, at den afdøde har været udsat for en forbrydelse.

De pårørende til den afdøde er blevet underrettet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu