ANNONCE

Stenkast lukker motorvej

28. august 2020 20:18 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Den skal være kastet fra en motorvejsbro.

Opdatering: Motorvejen er igen åben for trafik.

Lige nu er en motorvej spærret på grund af en politiefterforskning.

– Vi er ude at lede efter en sten, siger Hans Jørgen Larsen, vagtchef ved Fyns Politi, til Newsbreak.dk.

Det drejer sig om E20 Fynske Motorvej, fra Odense mod Middelfart – ved Odense S.

Ifølge vagtchefen ramte stenen, der skal være kastet fra en bro, ikke bilen, den røg ind under den.

– Men ingen er kommet til skade, siger han.

Episoden skete omkring middag, men først nu er vejen blevet spærret.

– Vi har ventet på et passende tidspunkt for at genere trafikken mindst muligt, siger Hans Jørgen Larsen.

Vejdirektoratet skriver, der er omkørsel via Dalumvej til <52> Odense SV.

Vejen forventes genåbnet i løbet af aftenen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu