ANNONCE

Politiaktion i beboelseskvarter

28. september 2020 22:31 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Politiet holder kortene ind til kroppen.

Midt- og Vestsjællands Politi er lige nu til stede i Gundsømagle.

Som det fremgår af billederne over artiklen, er et område afspærret.

Politikredsen skriver selv på Twitter, at baggrunden er en anmeldelse, men at der derudover lige nu ikke er yderligere oplysninger.

Drab i området

18. september blev en 31-årig dræbt ved sin bopæl i netop Gundsømagle. 

Jonas Drewsen blev klokken 22.46 fundet alvorligt kvæstet på gaden nær sit hjem i Stoustræde. Han døde senere af sine kvæstelser, der ifølge politiet stammer fra knivstik. Selve overfaldet er sandsynligvis sket i den 31-åriges bolig.

Flere personer er siden blevet anholdt i sagen.

Om den har forbindelse til aftenens aktion, står altså hen i det uvisse.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu