ANNONCE

LIGE NU: DMI advarer om voldsomt vejr

28. november 2020 07:46 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Varslet er gældende for store dele af Danmark.

LIGE NU: DMI advarer om voldsomt vejr
DMI advarer om tæt tåge i store dele af Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, advarer lørdag morgen om voldsomt vejr i en stor del af Danmark.

DMI oplyser, på dmi.dk/varsler, at der ligger tæt tåge over en stor del af Danmark. Det giver ringe sigtbarhed, nogle steder under 100 meter.

Ifølge DMI bliver problemet forværret af, at solen er svag på denne årstid. Derfor har solen vanskeligt ved at få tågen til at lette og opløses.

DMI har udsendt et kategori 1 varsel for voldsomt vejr, hvilket hvad tåge angår betyder, at der er udsigt til sigtbarhed under 100 meter.

Kør med forsigtighed

DMI skriver, at tæt tåge eller rimtåge kan forårsage en forøget risiko for trafikuheld.

“Den meget ringe sigtbarhed i tågen gør at man bør bevæge sig ud i trafikken med stor forsigtighed og holde afstand,” skriver DMI.

Ifølge DMI kan man forvente, at tågen bliver opløst i løbet af morgenen og formiddagen de fleste steder.

Varslet er gældende til lørdag formiddag klokken 10.00.

 

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu