ANNONCE

Kvinde forlod skadestue før tid

7. november 2020 16:12 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Politiet beder offentligheden om hjælp.

Kvinde forlod skadestue før tid
Politiet ledte efter kvinden. Genrefoto: Elo Christoffersen.

Opdatering: 

Politiet oplyser, at kvinden er fundet i god behold.

Opdatering: 

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har sat gang i en større eftersøgning efter en 92-årig kvinde, der er forsvundet sporløst fra Slagelse Skadestue.

Politiet blev kontaktet lørdag eftermiddag klokken 13.20, men det er uvist, hvornår kvinden faktisk er forsvundet.

Kvinden blev indlagt på skadestuen fredag aften, og på et tidspunkt lørdag formiddag har hun tilsyneladende skiftet til sit eget tøj og er gået fra stedet i ukendt retning.

Lars Denholt, vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, fortæller, at man har sikret sig, at kvinden ikke bare er gået hjem til sig selv, ligesom man uden held har forhørt sig hus bus- og taxaselskaber i forsøget på at finde ud af, hvad der blevet af kvinden. Man har også konstateret, at hun er forsvundet uden en telefon, så man kan ikke spore hende på den måde heller.

Dement

Kvinden er dement, og hos politiet er man bekymret, da man ikke har nogen idé om, hvor kvinden er blevet af, og da temperatuerne på denne tid af året ikke er særligt indbydende om natten, vil man fra politiets side meget gerne have lokaliseret kvinden meget hurtigt.

Der er betjente ude for at lede efter kvinden, og derudover har man bedt offentligheden om hjælp.

Den forsvundne kvinde har ifølge politiet følgende signalement:

“Kvinde, alm til spinkel af bygning, lidt krumrygget, gråt kort hår. Hun er iklædt halvlang mørk jakke.”

Mens politiet leder efter kvinden, og hendes pårørende venter i hendes lejlighed, opfordres offentligheden til at holde øje med hende med udgangspunkt i Slagelse Skadestue.

Original artikel:

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi efterlyser på Twitter lørdag eftermiddag en 92-årig kvinde, der er forsvundet fra Slagelse Skadestue i ukendt retning.

Den forsvundne kvinde har ifølge politiet følgende signalement:

“Kvinde, alm til spinkel af bygning, lidt krumrygget, gråt kort hår. Hun er iklædt halvlang mørk jakke.”

Ser man kvinden, bedes man ringe til politiet på 114.

Newsbreak.dk følger sagen …

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu