ANNONCE

Horsens rykker ned efter drama

30. april 2021 17:57 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Det bliver ikke til mere Superliga for AC Horsens i denne omgang. Klubben rykker ned i 1. division

Horsens rykker ned efter drama
Vejle endte med at hente uafgjort i kampen. Foto: Scanpix.

AC Horsens rykker ud af Superligaen, efter at klubben fredag smed en 3-0-føring og måtte nøjes med uafgjort mod lokalrivalen Vejle Boldklub.

Østjyderne kunne ikke tåle at smide point, og længe så det ud til, at de hjemme på Casa Arena i hvert fald ville udskyde nedrykningen en smule.

Efter 52 minutter var AC Horsens foran 3-0, men Vejle satte en slutspurt ind og scorede tre kasser i kampens afslutning.

Indskifter blev helt

Indskiftede German Onugkha stod bag alle Vejles scoringer. Den sidste satte han ind i det sidste minut af den ordinære spilletid.

Dermed er AC Horsens’ chancer for overlevelse ovre. Der er 13 point op til netop Vejle på den tiendeplads, der sikrer en sæson mere i Superligaen.

Fakta

AC Horsens

AC Horsens – eller Alliance Club Horsens – blev grundlagt i 1994 som en sammenlægning af Horsens fs og FC Horsens.

Klubben rykkede første gang op i Superligaen i 2005, og har kæmpet brave kampe for at blive der siden. Oftest med held, men også med enkelte afstikkere til 1. Division.

AC Horsens har altid haft et af ligaens mindste spillerbudgetter og ofte har træneren været blandt holdets helt store profiler. Den tidligere landsholdskæmpe Kent Nielsen var træner fra 2001 til 2009, og Bo Henriksen bragte kolorit til ligaen som træner mellem 2014 og 2020.

AC Horsens er i øvrigt den eneste klub i ligaen, der aldrig har vundet metal. Horsens fS vandt dog en bronzemedalje i 1967.

Klubben spiller sine hjemmekampe på CASA Arena i Horsens, der huser 10.495 tilskuere. Heraf er 7500 siddepladser.

Danmarksmesterskabet

Guld (0):

Sølv (0):

Bronze (0):

Pokalturneringen

Guld (0):

Sølv (0):

Kilder: achorsens.dk/Wikipedia

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu