ANNONCE

Politiet afspærrede gymnasium

30. september 2020 17:48 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Ammunitionsrydningstjenesten er rykket med ud.

Politiet afspærrede gymnasium
Politiet fik også selskab af det lokale beredskab. Foto: Presse-fotos.dk.

Opdatering: 

Københavns Vestegns Politi oplyser på Twitter, at man sent onsdag eftermiddag er ved at være færdige med arbejdet ved Herlev Gymnasium, hvor man har været til stede sammen med Hærens Ammunitionsrydningstjeneste og det lokale beredskab for at fjerne et kemikalie.

Politiet oplyser, at alt er gået efter planen, og at man agter at ophæve afspærringen inden længe.

Original artikel:

Københavns Vestegns Politi er onsdag eftermiddag rykket ud til Herlev Gymnasium i selskab med Hærens Ammunitionsrydningstjeneste(EOD) og det lokale beredskab.

Udrykningen sker, fordi man skal fjerne et kemikalie fra stedet, og politiet oplyser på Twitter, at man af sikkerhedsmæssige hensyn vil afspærre området kortvarigt.

– Der har ikke været fare for ansatte eller elever på gymnasiet, skriver politiet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu