ANNONCE

To biler smadret efter sammenstød

9. september 2020 17:27 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Vejen blev lukket for trafik men er nu genåbnet.

To biler smadret efter sammenstød
En helikopter blev tilkaldt. Foto: Presse-fotos.dk.

Opdatering 17.16: 

Der er igen åbnet for trafik på Aarsvej syd for Skarp Salling efter et trafikuheld tidligere onsdag.

Nordjyllands Politi oplyser, at der er ryddet helt op, og at de involverede biler er fjernet. Deres førere, en mand på 46 år og en mand på 70 år, er bragt til Aalborg Universitetshospital. Politiet forventer ikke, at de to er kommet videre til skade.

Bilerne kørte i hver deres retning før uheldet, og af ukendte årsager kørte de frontalt sammen. Der er sket voldsomme skader på begge biler som følge af uheldet.

Original artikel:

Der er onsdag eftermiddag sket et trafikuheld på Aarsvej syd for Skarp Salling. Det skriver Nordjyllands Politi på Twitter.

Af ukendte årsager har to modkørende biler ramt hinanden, og i den forbindelse er to personer kommet til skade. Den ene af de to er fastklemt.

Politiet oplyser, at vejen er fuldstændig lukket for trafik, og at der både er brandvæsen, ambulance, politi og en helikopter på stedet.

Der er etableret omkørsel via Vindblæs, og politiet skriver, at bilister skal benytte omkørslen i nord- og sydgående retning.

Der er ingen tidshorisont.

Journalisten anbefaler

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu