ANNONCE

Foruroligende nyt om forsvundet mand

13. oktober 2020 21:25 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Ritzau Info

Politiet og beredskabet deltager i aktion.

Foruroligende nyt om forsvundet mand
Manden er blevet eftersøgt med blandt andet en helikopter. Foto: Øxenholt Foto.

Opdatering 21.25: 

Noget tyder på, at der er en sammenhæng mellem den tomme jolle, der blev fundet i Limfjorden ud for Nykøbing og en forsvunden 68-årig mand.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Midt- og Vestjyllands Politi, men politiet har meldt nyt ud på Twitter.

Politiet skriver, at den savnedes familie har gemmegået den fundne båd. Man har talt redskaber og gennemgået bådens GPS, og man kan se, at manden har forsøgt at sætte hummertejner op ved den nordvestlige del af Fur tirsdag formiddag. Manden sejlede ud fra Sillerslev havn klokken 09.00.

Det er uvist, om manden er set siden, og om nogen har været i kontakt med ham i tiden, fra han sejlede afsted, og til båden blev fundet tom.

Opdatering 20.07:

Det er fortsat usikkert, om en person er faldet over bord i Limfjorden ved Nykøbing Mors, men hos Midt- og Vestjyllands Politi står man med en tom jolle og en forsvundet mand.

– Vi har fået en henvendelse fra de pårørende til en 68-årig mand, som savnes. Vi har dog ikke fået endelig bekræftelse på, at det er hans jolle, der er fundet, siger Ole Vanghøj, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

På Twitter kommer politiet med en opsang, til de nysgerrige tilskuere, der er samlet ved Limfjorden i Nykøbing Mors. De opfordres til at søge væk fra området for at give politiet ro til at lede eftersøgningen.

– Vi har rekvireret Hjemmeværnet til at hjælpe med at holde folk på afstand. Det er vigtigt i forhold til vores arbejde, men også i forhold til corona, siger Ole Vanghøj.

Opdatering 19.20:

Midt- og Vestjyllands Politi skriver på Twitter, at borgere i området i Nykøbing ud mod Limfjorden, hvor der tirsdag aften pågår en eftersøgning.

Aktionen ledes herfra, og ifølge politiet er der lige nu fare for, at folk kommer til at stå alt for tæt, på hinanden og politiet, i forhold til de gældende retningslinjer, der eksisterer for at undgå smitte med covid-19.

Original artikel:

Eftersøgnings, og redningstjenesten (JRCC) fører tirsdag aften an i en aktion i Limfjorden ud for Nykøbing Mors. Midt- og Vestjyllands Politi deltager også i aktionen, efter at en jolle er fundet tom, drivende rundt i vandet, med tændt motor.

Det er uvist, om en eller flere personer er i vandet. En helikopter er sendt i luften som en del af eftersøgningen, og Nordjyllands Beredskab deltager også.

Newsbreak.dk følger sagen …

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu