ANNONCE

Voldsom brand: Mand er død

15. marts 2020 06:03 | Af: Ritzau Fokus

Brandslukningen fortsætter søndag morgen på stråtækt gård, hvor en mand er omkommet. Pårørende er underrettet.

En ældre mand er natten til søndag omkommet i en brand i en stråtækt gård i Haarby på Fyn.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Thomas Bentsen.

En ældre kvinde var også til stede, men blev reddet ud. De øvrige pårørende er underrettet.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Politiet fik anmeldelsen om branden omkring klokken 02.00.

Slukningsarbejdet er fortsat i gang lidt efter klokken 05.00 søndag morgen, men der er ikke nogen andre bygninger i fare, meddeler vagtchefen.

– Når først ilden har fat i et stråtag, går det hurtigt. Taget er væltet ned i etagen nedenunder, og det gør den sværere at få under kontrol, siger vagtchefen.

Endnu kendes årsagen til branden ikke. Den skal teknikere være med til at afdække.

Den firelængede gård, som ligger på Søbrovej i Haarby, er svært brandskadet.

Haarby ligger på det vestlige Fyn mellem Assens og Faaborg.

I galleriet ovenfor kan du se billeder fra den voldsomme brand.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu