ANNONCE

Amok med saks

20. september 2020 13:24 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

En mand blev lørdag stukket i ryggen i Botanisk Have i København. Den formodede gerningsmand er fængslet.

En 33-årig mand er søndag blevet varetægtsfængslet i foreløbig 23 dage for et overfald begået i Botanisk Have i København.

Det oplyser den mødende anklager i Dommervagten ved Københavns Byret.

Manden er sigtet for grov vold.

Ifølge Ekstra Bladet skete overfaldet lørdag eftermiddag, hvor gerningsmanden stak en anden mand i ryggen med en saks.

Den mistænkte i sagen er en turist fra Letland. Det er uvist, hvad der lå til grund for voldsepisoden i den københavnske park.

Overfaldet blev anmeldt lørdag kort før klokken 17. Københavns Politi oplyser søndag eftermiddag til Ritzau, at ofret er uden for livsfare.

Som Newsbreak.dk tidligere har beskrevet, blev den mistænkte ført væk fra stedet i en såkaldt DNA-dragt.

Du kan se billeder af anholdelsen i galleriet ovenfor.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu