ANNONCE

Farlig babystol tilbagekaldes

17. august 2019 15:09 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Har man købt stolen, skal man kontakte forhandleren eller producenten.

Farlig babystol tilbagekaldes
Stolen tilbagekaldes, fordi den ikke er sikker for børn. Genrefoto.

Stokke AS tilbagekalder babystolen “Stokke Tripp Trapp Newborn Set.” Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Ejer man en version af produktet, der er produceret i perioden august 2018 til marts 2019, skal man stoppe med bruge det.

Problemet er, babystolens sele kan monteres forkert, hvis den har været afmonteret.

Det betyder, at selen er i fare for at løsne sig, mens der sidder et barn i stolen, og det betyder, at barnet er i fare for at falde ud af stolen under transport.

Sikkerhedsstyrelsen skriver i en pressemeddelelse, at kunder, der har købt produktet, skal stoppe med at bruge det og henvende sig der, stolen er købt.

Den tilbagekaldte stol er solgt hos følgende forhandlere:

Ønskebørn, Kære Børn, BabySam, Stokke Center, Engby Barnevogne, Baby Børn, PixiZoo.dk

Stokke AS skriver, at forbrugere har mulighed for at undersøge, om deres stol er berørt af fejlen. Det kan man læse mere om hos Stokke.com.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Stokke.com.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu