Betjent dræbt i rædselsulykke

23. juli 2019 09:04 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Natten til tirsdag var flere biler involveret i en voldsom ulykke på Langebro. En politibetjent blev dræbt.

Natten til tirsdag stødte fire biler sammen på Langebro i København. Én person omkom ved den voldsomme ulykke. Klokken 10.30 tirsdag offentliggør Københavns Politi den tragiske besked, at den dræbte er en betjent fra Københavns Politi.

Anmeldelsen fik Københavns Politi klokken 00.24, hvor meldingen lød på, at seks til syv personbiler var stødt sammen. Sådan lød det fra vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen tirsdag nat.

Se mere video hos Local Eyes.

Da Newsbreak.dk tirsdag morgen kontaktede Københavns Politi for at høre mere om den afdøde, havde Københavns Politi stadig ingen kommentarer.

I en pressemeddelelse skriver politiet nu, at den dræbte er en 35-årig politiassistent, der tilfældigt blev impliceret i ulykken, mens han var i tjeneste.

– Det er en besked, vi alle har modtaget med stor sorg. Han var en vellidt kollega, som efterlader et stort tab hos Københavns Politi. Mine tanker og dybeste medfølelse går til de pårørende, siger chefpolitiinspektør ved Københavns Politi, Jørgen Bergen Skov.

Alle landets politistationer vil tirsdag flage på halvt.

Politiet undersøger

Efter ulykken har en bilinspektør været på stedet for at undersøge ulykkesstedet. Det medførte, at langebro var spærret for trafik. Broen blev – efter politiets forventning – først åbnet tirsdag morgen igen.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Natten til tirsdag kunne vagtchefen endda fortælle, at de havde anholdt en 25-årig mand, som var stukket af fra ulykkesstedet. Københavns Politi undersøger fortsat hans indblanding i ulykken.

– Vi afventer undersøgelser for, om han skal fremstilles for retten, siger vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer til Newsbreak.dk.

Københavns Politi tilføjer desuden, at der endnu ikke er mere nyt at berette i sagen om den voldsomme ulykke.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu