Bil snurrer rundt i solouheld

12. juli 2019 14:04 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En bil kom i slinger, ramte autoværnet og endte efter en snurretur ude i nødsporet,

Bil snurrer rundt i solouheld
En bil kom i slinger, ramte autoværnet og snurrede rundt på Esbjergmotorvejen fredag eftermiddag. Foto: Elo Christoffersen/ Arkiv

En bil forulykkede fredag eftermiddag på Esbjergmotorvejen. Da bilen begyndte at slingre, ramte den autoværnet som fik den til at snurre rundt. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Der er ikke andre biler involveret i uheldet, og der er ikke meldinger om personskader.

På snurretur

Klokken 12.48 kommer en bil kørende i østgående retning på Esbjergmotorvejen. Da bilen begynder at slingre, rammer bilen autoværnet.

– En frontkørende bil kommer i slinger, så den rammer autoværnet, snurrer rundt og ender med fronten mod kørselsretningen i nødsporet, siger vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholt til Newsbreak.dk.

Solouheldet skete tre kilometer fra Korskro.

Ingen personer skadet

Der har ikke været andre biler involveret i uheldet, men autoværnet har fået et tryk.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Heldigvis er der ikke andre skader end materielle.

– Der er ikke meldinger om personsskade, siger vagtchefen.

Politiet havde spærret den inderste vognbane, fordi der lå vragrester. Mens det andet spor var farbart.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu