ANNONCE

Tre biler i flammer

26. november 2019 06:28 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Politiet formoder, at branden i den ene bil var antændt.

Sent mandag aften udbrød der brand i tre biler ved Sundby Idrætspark på Englandsvej, Amager.

Politiet har en formodning om, at branden er påsat.

Se flere videoer på Local Eyes

– Vi får en anmeldelse om branden klokken 23.02 mandag aften. Da vi når frem er tre biler i brand. Det er formentlig en brand, der er opstået i den ene bil, som derefter har spredt sig til de to andre, siger vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen til Newsbreak.dk.

Årsagen til branden er endnu ikke endelig fastslået. Men ifølge Michael Andersen har politiet en ganske god ide om, hvordan den er opstået.

– Vi har en formodning om, at branden er påsat. Det er det vi arbejder videre ud fra, siger Michael Andersen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu