ANNONCE

Bookmakere ændrer favorit

4. november 2020 04:15 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Oddssættere tror nu på Trump-sejr.

Hos flere oddsinstitutter er vurderingen af Trumps og Bidens chancer for at vinde vendt i Trumps favør.

Det gælder blandt andet hos Bet365, som giver pengene 1,50 gange igen på Trump–sejr og 2,50 gange igen på Biden–sejr.

Hos Betfair internationalt er det lidt tættere.

Odds kan dog hurtigt ændre sig, skal det bemærkes.

I galleriet ovenfor kan du se, hvilke fem stater der ventes at afgøre valget.

Fakta

Donald Trump

* Navn: Donald John Trump.

* Alder: 74 år (født 14. juni 1946).

* Fødested: Queens, New York City, USA.

* Søn af: Frederick C. og Mary Macleod Trump.

* Nationalitet: Amerikansk.

* Politisk parti: Det Republikanske Parti.

* Civilstand: Gift med Melania Trump, som han har en søn sammen med. Han har desuden fire børn fra to tidligere ægteskaber.

* Uddannelse: Han har en bachelorgrad i økonomi fra University of Pennsylvania fra 1968.

* Karriere: Han begyndte allerede under sin uddannelse at arbejde for sin fars ejendomsfirma i sin fritid.

– 1971: Han overtog formelt virksomheden og omdøbte den senere til The Trump Organization. Hans fokus var i begyndelsen på projekter i New York, men firmaet fik senere aktiviteter adskillige steder i USA og i andre lande.

– 2015: Han annoncerede, at han vil gå efter at blive Republikanernes præsidentkandidat.

– 2016: Han blev formelt valgt som partiets kandidat i juli.

– 2016: Han blev valgt til USA’s præsident i november, som nummer 45 i rækken af amerikanske præsidenter.

* Andet: I 2004 deltog han for første gang i tv-showet “The Apprentice” (på dansk “Hyret eller Fyret”), hvor deltagerne konkurrerede om en ledende stilling i Trumps firma.

* Fritidsinteresser: Golf.

Kilder: Business Insider og Biography.com og Ritzau

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu