ANNONCE

Farlig røg: Politiet i ny melding til borgere

21. september 2019 06:42 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Nordsjællands Politi advarer borgere i nærområdet om, at man bør undgå at indånde den sundhedsskadelige røg.

En brand i en lagerbygning i Espergærde udviklede natten til lørdag og i de tidlige morgentimer røg, der kan være sundhedsskadelig.

Men omkring klokken 6 lørdag morgen meddeler Nordsjællands Politi, at røgudviklingen er stoppet, og at der ikke længere er nogen sundhedsfare forbundet med hændelsen.

Personer i det berørte område kan igen gå uden for,” skriver politiet blandt andet i meddelelsen.

Det skriver politiet i en beredskabsmeddelelse.

Først på natten udsendte politiet en advarsel til borgere i nærområdet om, at man burde undgå at indånde røgen.

Advarslen gjaldt specifikt beboere på Mørdrupvej, Hornbækvej, Rolighedsparken samt områder ud mod Øresund.

Hvis man har indåndet røg og føler sig dårlig, bør man ringe 1813 eller søge egen læge, oplyser politiet.

Området blev afspærret

Lagerbygningen, der ligger på Bybjergvej, brød i brand fredag aften, og meldingen fra politiet klokken 22.30 var, at der var flammer i taget, og at man havde afspærret området omkring bygningen.

Artiklen fortsætter under videoen.

Politiet modtog anmeldelsen omkring 21.15.

Omkring klokken 6 lørdag morgen er meldingen fra Nordsjællands Politi, at branden er under kontrol, og at der ikke umiddelbart er fare for, at den vil sprede sig.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu