Politi og redning rykker ud til brand i villa

15. september 2019 11:14 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Politiet er på sagen.

Del:

Sydøstjyllands Politi, og TrekantBrand, er søndag formiddag kaldt ud til Vejlevej i Kolding, hvor der er gået ild i en bygning. Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, John Skjødt, til Newsbreak.dk.

– Vi arbejder på stedet, og vi har ikke helt overblik over omfanget af branden, siger vagtchefen til Newsbreak.dk.

Det er derfor i skrivende stund ikke muligt at oplyse mere om, hvordan branden er opstået, hvor store skader den har forårsaget på bygningen, eller om branden har spredt sig til andre bygninger.

Hos politiet er man til gengæld ret sikre på, at ingen er kommet noget alvorligt til i forbindelse med branden. Det kan dog være, at flere personer bliver sendt på sygehuset.

– De skal undersøges for røgforgiftning, men ellers er der ingen skader, siger John Skjødt til Newsbreak.dk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu