ANNONCE

Corona-alarm: Det går den forkerte vej

13. juli 2020 19:17 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Info

Spredningen af corona er i for mange lande for omfattende, siger WHO i en advarsel.

Corona-alarm: Det går den forkerte vej
Situationen kan meget vel blive værre og værre, advarer WHO. Arkivfoto: Scanpix.

Det går den forkerte vej for mange steder, og situationen kan derfor meget vel blive værre og værre.

Generaldirektøren for Verdenssundhedsorganisationen, WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, havde ikke taget gode nyheder med til et pressemøde mandag i WHO’s hovedkvarter.

– Lad mig sige det ligeud: I for mange lande går det den forkerte vej. Virusset forbliver offentlighedens fjende nummer et, siger generaldirektøren.

– Hvis det helt basale ikke bliver fulgt, er der kun en vej, det her vil udvikle sig: Det vil blive værre og værre og værre.

Anderledes tone

Pressemødet var en af WHO’s ugentlige opdateringer om udviklingen af smitte med coronavirus på globalt plan.

Og ifølge nyhedsbureauet Reuters, der dækker de ugentlige briefinger, var tonen fra WHO anderledes alvorlig mandag.

– Der vil ikke være nogen tilbagevenden til det normale i den nærliggende fremtid. Der er meget at være bekymret for, tilføjede WHO-generaldirektøren sin advarsel.

Fakta

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu