ANNONCE

Danmark på risikoniveau 3

31. oktober 2020 12:41 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Alt efter hvordan smittesituationen udvikler sig, vil der nationalt og regionalt fastsættes risikoniveauer.

Lørdag har regeringen præsenteret sit nye varslingssystem, der skal forberede borgere og erhvervsliv bedre på coronatiltag.

Tiltagene vil kunne blive taget i brug, alt efter hvordan risikoniveauet udvikler sig.

Der vil blive fastsat risikoniveauer både nationalt og regionalt.

Ifølge sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) befinder Danmark sig lige nu på risikoniveau 3.

Niveau 3 betyder, at der er “udbredt samfundssmitte med potentiale for hurtigt acceleration i smittetal”.

– Heldigvis er stigningen ikke så udbredt blandt de ældre, siger afdelingschef i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause på pressemøde om nyt corona-varslingssystem.

Fakta

Fem risikoniveauer

Der vil være fem risikoniveauer, som man hver dag kan orientere sig i på myndighedernes hjemmesider.

Lige nu er vi på risikoniveau tre. Her er en oversigt over de fem risikoniveauer:

1) Lav og lokal smitte med mulighed for opblussen.

2) Lokale og regionale udbrud af smitte, der kan brede sig.

3) Udbredt samfundssmitte med potentiale for hurtig acceleration i smittetal.

4) Udbredt samfundssmitte og begyndende pres på kapaciteten på sygehusene.

5) Udbredt samfundssmitte og risiko for, at kapaciteten på sygehusene overstiges.

Kilde: Sundhedsministeriet/Ritzau

Det betyder, at sundhedssystemet ikke i øjeblikket er belastet, hvad eksempelvis antallet af indlæggelser angår.

Det nye tiltag kommer i kølvandet på en række nye corona-restriktioner i Danmark.

Du kan få et overblik over restriktionerne i galleriet ovenfor artiklen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu