ANNONCE

DMI advarer: Voldsomt på flere måder

21. august 2020 04:05 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Natten til fredag har DMI udsendt et udvidet varsel om voldsomt vejr for det meste af landet.

Som Newsbreak.dk tidligere har beskrevet, har DMI torsdag udsendt flere varsler om henholdsvis tåge og skybrud for primært den vestlige del af Danmark.

Natten til fredag er varslet om tæt tåge blevet udvidet til også at omfatte Sjælland – og i den sydlige del af Jylland er den tidligere risikomelding om skybrud og torden blevet opjusteret til et egentligt varsel om voldsomt vejr.

Det oplyser DMI på hjemmesiden.

Der er allerede blevet observeret tæt tåge flere steder i landet.

“Lun og fugtig luft giver i nat risiko for tæt tåge. Der obsereves dis og tåge flere steder på Fyn og i Jylland, og derfor har vi udsendt et varsel om tæt tåge,” skriver DMI.

Her kan du se, hvor varslerne gælder:

Skybrudsvarslet gælder fra klokken 2 til 12 fredag, mens varslet om tæt tåge gælder fra 2.40 til 6.

I galleriet ovenfor kan du se, hvad du skal gøre under og efter et skybrud.

Her kan du desuden læse om, hvordan du bør køre i tåget vejr:

Fakta

Kraftig regn og skybrud

Her er definitionerne på de to begreber:

  • Skybrud: Når der falder mere end 15 mm regn i løbet af 30 minutter.
  • Kraftig regn: Når der falder mere end 25 mm regn i løbet af seks timer

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu