ANNONCE

DMI: Nu kommer skiftet

14. december 2020 07:43 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Mandag byder på et skifte i vejret, der både betyder mere regn - men også flere muligheder for sol.

Selvom det nok ikke ligner det, når man kigger ud af vinduet her til morgen, byder vejret den 14. december 2020 på lidt af et skifte.

Fra en usædvanligt gråvejrstung start på december, kommer der nemlig nu en anden vejrtype indover landet.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Henning Gisselø, til Newsbreak.dk.

– Den store ændring i dag er nok, at det i stedet for kun at blive gråt, også bliver vådt. Der er dog tale om et generelt skifte i vejrtypen, som vi kommer til at se i de kommende dage, hvor der kommer mere regn, men der kommer også flere huller i skydækket, så vi kan få lidt kig til solen, siger Henning Gisselø.

Nogle regulære solskinsdage, bliver der dog langt fra tale om, forklarer meteorologen.

– Solen står stadig så lavt, så vi skal være lidt heldige, hvis vi rigtig skal få den at se. Det bliver nok hverken i dag eller morgen (tirsdag red.) men onsdag skulle der være en chance for at se solen, siger Henning Gisselø.

Vejret den 14. december 2020 bliver mildt

Udover udsigten til en anelse mere sol de kommende dage, kan man varme sig ved, at temperaturen også stiger en lille smule.

– Vi får omkring de otte grader i dag, så det bliver mildt for årstiden, og det er også det temperaturniveau, vi kommer til at se de kommende dage, siger Henning Gisselø.

Vindstyrken for vejret den 14. december 2020 bliver let til frisk fra en sydlig og sydvestlig retning.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu