ANNONCE

Tricky vejr: Sådan tror DMI, det bliver

21. september 2019 07:21 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Det tegner til at blive en flot efterårsdag med masser af solskin. Årstiden gør dog, at DMI tager sine forbehold i dagens vejrudsigt.

Selvom vejret den 21. september 2019 fra begyndelsen kommer til at blive en særdeles skyet omgang, er der udsigt til, at det kan gå hen at blive en flot efterårsdag.

Det oplyser vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Lars Henriksen, til Newsbreak.dk.

– Lige nu er der et forholdsvist udbredt skydække i hele landet, men det vil dog holde tørt. Vi tror på, at skyerne vil brænde ud i løbet af formiddagen, og at der senere vil komme masser af sol, siger Lars Henriksen.

Dagtemperaturen kommer til at ligge på mellem 15 og 20 ifølge DMI.

Vejret den 21. september 2019 kan blive tricky

Der er dog en hage ved den ellers solrige prognose for vejret den 21. september 2019.

– På grund af årstiden kan det være lidt tricky at spå helt præcist om, hvordan det bliver. Det ser ud til, at vi får masser af sol, men årstiden kan gøre, at vejret kan drille lidt mere. Men prognoserne tyder overvejende på, at det bliver en rigtig flot efterårsdag med masser af sol, siger Lars Henriksen.

Hvis ellers solen får held til at bryde igennem skydækket, vil det formentlig være i den nord- og nordøstlige del af Jylland, der får de varmeste temperaturer.

Det bliver derimod koldest ved den jyske vestkyst.

Vinden bliver svag til jævn fra en vestlig retning.

Lars Henriksen advarer desuden om, at der natten til søndag og tidlig søndag morgen kan være risiko for tæt tåge.

I galleriet ovenfor kan du se, hvordan du skal køre i tåge.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu