ANNONCE

DMI i vildt varsel: Det bliver kraftigt

4. juni 2020 05:50 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Der venter kraftig regn til det meste af landet de næste 24 timer, advarer DMI.

Vejret den 4. juni 2020 bliver en regulær spand koldt vand i hovedet på de fleste danskere efter en sommermåned, der ellers er startet varmt og solrigt.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er sågar ude med et varsel om kraftig regn for store dele af landet.

Det oplyser vagthavende meteorolog ved DMI, Martin Lindberg, til Newsbreak.dk.

– Det regner allerede nu i Sønderjylland, og det regnvejr kommer til at sprede sig til resten af landet i løbet af dagen. Det bliver ret kraftig regn – ikke skybrud – men der kan falde ret meget regn, siger Martin Lindberg.

Ifølge DMI kan der falde 30 til 50 mm vand lokalt.

Varslet gælder fra torsdag klokken 8 til fredag klokken 8 og er gældende for hele landet – borset fra den nordlige del af Jylland, den nordøstlige del af Sjælland og Bornholm.

– Det vil stadig regne de steder, men det er bare ikke helt sikkert, at de vil opfylde kriterierne for kraftig regn, siger Martin Lindberg.

Vejret den 4. juni 2020 bliver også blæsende og køligt

Som om den kraftige regn ikke var nok, venter der desuden danskerne en dag, der bliver både blæsende og relativt kølig.

– Det bliver ret blæsende med en let til frisk vind fra øst og sydøst. Ved kysterne – især de østvendte – kan der blive op til hård vind, siger Martin Lindberg og fortsætter:

– Det bliver heller ikke så varmt, og temperaturen kommer til at spænde mellem 13 og 19 grader i hele landet.

I galleriet ovenfor artiklen kan du se gode råd til, hvordan du forbereder din bolig på kraftig regn og skybrud.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu