DMI: Her skal du passe på vejret

9. november 2019 06:57 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

I de vestlige egne er der stedvis tåget og diset lørdag morgen, og man bør derfor tage sin forholdsregler i trafikken, lyder opfordringen fra Danmarks Meteorologiske Institut.

Vejret den 9. november 2019 kan komme til at begynde særdeles uklart for en række danskere.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) oplyser nemlig lørdag morgen, at især i det jyske er risiko for tåge og dis i morgentimerne.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved DMI, Dan Nilsvall, til Newsbreak.dk.

– Der ligger lokale tågebanker og dis især i det jyske fra morgenstunden, som vil forsvinde stille og roligt i løbet af morgenen og formiddagen, siger Dan Nilsvall.

Vejret den 9. november 2019: Tæt tåge

Lokalt kan tågen være forholdsvis tæt, oplyser han.

Artiklen fortsætter under videoen

– Der kan være steder, hvor sigtbarheden er nede omkring 100 meter, og derfor er det selvfølgelig en god idé at afpasse hastigheden i bilen efter forholdene, siger Dan Nilsvall.

I galleriet ovenfor kan du se tips til, hvordan du bør køre i tåge.

Regn i øst

Resten af dagen kommer til at byde på forholdsvis tørt vejr, hvor der er mulighed for lidt eller nogen sol.

– Der kan dog komme enkelte regnbyger i den østlige del af landet – især på Bornholm. I resten af landet bliver det overvejende tørt, selvom der fra morgenstunden også godt kan komme enkelte byger i de nordvestlige egne af landet, siger Dan Nilsvall.

Dagtemperaturen kommer til at ligge på omkring 7 grader.

Vinden bliver svag til jævn fra skiftende vindretninger.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu