ANNONCE

Dreng reddet: Sad fast tre meter oppe i basketkurv

29. maj 2020 22:50 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Hvordan han nøjagtig var havnet i kurven kan brandfolkene, der frigjorde ham, dog ikke sige helt præcist - han var nemlig ikke særlig snakkesaglig.

Beredskab 4K var fredag aften ved 21.30-tiden ude på en af de lidt mere specielle opgaver.

De skulle nemlig frigøre en ung dreng, der sad fast tre meter oppe i en basketball-kurv – inde på en hel lukket bane med hegn rundt om og net over toppen.

– Han sad godt og grundigt fast i kurven. Vi måtte skære låsen til banen op for at komme ind til ham. Men han ville ikke rigtig sige så meget til os. Han var vel mellem 11 år og 13 år, fortæller indsatsleder og Beredskabschef ved 4K, Dennis Ottosen til Newsbreak.dk.

Det var dog ikke unge, der havde ballade, som var samlet ved basketball-banen.

– Jeg tror oprigtigt de har været ude for at spille. Så er deres bold måske havnet oppe bag kurven eller sådan noget – og så er han enten kravlet derop eller har forsøgt at komme op over kurven fra taggitteret, for at nå den, siger Dennis Ottosen.

Resultatet var at han ubehjælpeligt fast.

– Fordi han havde siddet der så længe og hans ben var begyndt at sove, så vurderede vi at vi ikke ville vente på, at der kom en med en nøgle, så vi kunne blive låst ind. Han skulle ned og dét på en god måde, siger Dennis Ottosen.

Da drengen var kommet godt ned kunne Dennis Ottosen konstatere, at der ikke var sket noget med ham.

– Han var lidt sammenbøjet og benene sov lidt. Men ellers var han frisk, siger indsatslederen.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu