Efterlyst mand fundet død

23. februar 2020 17:24 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Den efterlyste mand, som politiet har ledt efter siden lørdag aften er søndag blevet fundet død.

Efterlyst mand fundet død
Arkivfoto: Scanpix.

Den 62-årige plejehjemsbeboer, der lørdag forsvandt fra et plejehjem i Varde er efter en intens efterlysning med deltagelse af politiet, hundepatruljer, en helikopter fra Forsvaret samt mange frivillige, fundet død.

Det bekræfter Syd- og Sønderjyllands Politi i et tweet.

Artiklen fortsætter under videoen

Eftersøgningen af den 62-årige mand begyndte lørdag aften. Natten til søndag ledte politiet efter ham med hjælp af både politihunde og en helikopter – men uden held.

Efterlysningen blev genoptaget med hjælp fra frivillige samt en helikopter fra Forsvaret søndag morgen.

Det er i løbet af den eftersøgning den 62-årige er fundet død.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu