ANNONCE

Stort strømnedbrud: By gået i sort

18. januar 2020 06:10 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

En fejl på et jordkabel har mørklagt den nordlige del af Herning. Politiet skærper patruljeringen.

Stort strømnedbrud: By gået i sort
Dele af Herning er lørdag morgen uden strøm. Genrefoto.

Et strømnedbrud har natten til lørdag mørklagt dele af Herning. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

– Vi har skærpet patruljeringen i det berørte område i den nordlige del af Herning, siger vagtchef Ole Vanghøj klokken 03.45.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Den manglende strøm skyldes en fejl på et jordkabel. Det er uvist, hvornår problemet er løst.

– Vi har ikke fået en tidshorisont fra energiselskabet. 6000 husstande var ramt i første omgang. Nu er man nede på 1400 husstande, siger vagtchefen.

Flere bilister ringede midt på natten til politiet og fortalte, at lyskrydsene i dele af Herning var gået i sort.

Kort efter klokken seks lørdag morgen fortæller Ole Vanghøj, at strømmen er kommet delvist tilbage.

– Der er kommet styr på lyskrydsene, men der er stadig boliger, som mangler strøm, siger han.

Politiet har lørdag morgen ikke tal for, hvor mange boliger der fortsat er uden strøm.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu