ANNONCE

Evakuering under brand i etageejendom

8. august 2019 15:03 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Er man i området, skal man give plads til redningsaktionen.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi er, sammen med Slagelse Brand og Redning, torsdag eftermiddag rykket ud til Kierulffsvej  i Slagelse, hvor der er brand i en etageejendom.

Lars Denholt, vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, oplyser til Newsbreak.dk, at man modtog anmeldelse om branden klokken 14.01.

Politiet er til stede med en indsatsleder og to patruljer, mens brandvæsnet er på stedet med en indsatsleder.

– Og en hulens masse af hans køretøjer, siger Lars Denholt.

I skrivende stund er man dels ved at rømme bygningen for mennesker og dels ved at slukke branden.

Ambulancer på stedet

Politiet kan i skrivende stund ikke sige, om nogen er kommet noget til, eller om branden er i fare for at sprede sig.

Man har hos politiet dog ikke fået melding om, at nogen skulle være kommet noget til. Der ér ambulancer på stedet, men de holder i venteposition, i tilfælde af at man finder en eller flere personer, der har brug for hjælp.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu