ANNONCE

Flere knivstikkerier: Lukkede central gade

3. december 2019 17:25 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Politiet er tirsdag massivt til stede ved Mændenes Hjem på Istedgade i København.

OPDATERING 19.20:

Københavns Politi oplyser, at det store politiopbud skyldtes et knivstikkeri.

Knivstikkeriet er forbundet med misbrugsmiljøet på Vesterbro.

Se mere video på Localeyes.dk

Ingen personer skulle være i livsfare, oplyses det videre.

Der er igen åbnet for trafik på Istedgade.

Derudover har der også været et knivstikkeri på Telemarksgade på Amager, oplyses det. Det skete i forbindelse med husspektakler.

ORIGINALARTIKEL:

Istedgade i det centrale København er tirsdag blevet spærret af af politiet.

Ifølge TV2 Lorry skyldes det en voldsepisode, der har fundet sted på herberget Mændenes Hjem.

Det fortæller vagtchefen til tv-stationen:

– Der har været et voldsforhold, som vi er ved at undersøge nærmere, oplyser vagtchefen ved Københavns Politi til TV 2 Lorry.

På nuværende tidspunkt har politiet dog ikke yderligere kommentarer, oplyser de til Lorry. Det er da endnu heller ikke lykkedes Newsbreak.dk at komme igennem til politiet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu