ANNONCE

Flere trafikuheld i eftermiddagstrafikken

2. august 2019 17:21 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Hvis du møder et redningskøretøj på din vej, er det vigtigt, at du giver plads.

Flere trafikuheld i eftermiddagstrafikken
Politiet er på sagen i begge tilfælde. Genrefoto: Elo Christoffersen.

Opdatering 18.18: 

Ulykken i Frederikssund har kostet en kvinde livet.

Original artikel:

Det er ikke kun i det jyske, at der er trafikale problemer fredag eftermiddag grundet trafikuheld.

Ifølge Vejdirektoratet arbejder politi og redning også flere steder på Sjælland sent fredag eftermiddag, igen som følge af trafikuheld.

På Rute 53 i Frederikssund, på J. F. Willumsens Vej, mellem rundkørslen og Pilehaven er der spærret for trafik efter et uheld, og der er både politi og redningsmandskab på stedet. Ifølge Vejdirektoratet er der ryddet op efter uheldet 18.00. Bilister skal i mellemtiden udvise forsigtighed i området.

Nordsjællands Politi skriver på Twitter, at J.F. Willumsensvej er spærret i vestlig retning. Bilister skal i mellemtiden benytte sig af Færgevej.

Kø efter uheld

På E20 Vestmotorvejen, fra Halsskov mod Ringsted, mellem serviceanlæg Tuelsø og Ringsted N, har der også været et trafikuheld. Ifølge Vejdirektoratet er oprydningsarbejdet her overstået tidligst 17.55, og bilister i området bør nedsætte hastigheden i mellemtiden.

Uheldet giver endda trafikale problemer i begge retninger på Vestmotorvejen. Der er fem minutters forlænget rejsetid i den anden retning, som følge af kødannelse opstået i forbindelse med det føromtalte trafikuheld.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu