ANNONCE
OPDATERING 21.22:
Føreren af varebilen er dræbt i ulykken.
Det fortæller vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi til Ritzau:
Artiklen fortsætter under videoen
– Føreren blev erklæret død ude på stedet, fortæller vagtchef Halfdan Kramer.
De pårørende til den dræbte er midt på aftenen endnu ikke underrettet, så vagtchefen kan ikke sige noget nærmere om vedkommendes identitet.
ORIGINALARTIKEL:
En alvorlig ulykke i byen Børkop i Trekantsområdet spærrer tirsdag aften rute 28 gennem byen.
Ulykken er ifølge vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi en soloulykke:
– Det er en varebil, der er væltet i ulykken. Der er tale om alvorlig tilskadekomst hos føreren, siger Halfdan Kramer til Newsbreak.dk.
Vagtchefen fortæller videre, at det endnu er uvist, hvornår vejen vil blive genåbnet.
Blandt andet skal en bilinspektør foretage undersøgelser på stedet, inden der kan åbnes for trafik igen.
Ulykken blev anmeldt klokken 18.53.
ANNONCE