ANNONCE

Advarer om forurenet drikkevand: Det skal koges

18. juli 2020 06:35 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Borgere i Fredericia opfordres til at koge vandet, efter at der er fundet bakterier i drikkevandet.

Der er fundet bakterier i drikkevandet i dele af Fredericia. Det oplyser Trefor Vands Driftovervågning på Twitter natten til lørdag.

På grund af risikoen for at drikkevandet er forurenet, anbefaler vandselskabet, at beboere i berørte områder koger vandet, før det drikkes eller bruges til madlavning.

Anbefalingen kommer, efter at Trefor fredag aften har modtaget testresultater fra et vandværk, der overskrider grænseværdierne for coliforme bakterier.

Den gælder udelukkende for kunder hos Trefor.

Af Trefors anbefaling fremgår det, at vandet skal koge i cirka to minutter, før det indtages.

Borgerne vil blive holdt opdateret på Trefor Vands hjemmeside, og anbefalingen gælder, til myndighederne ophæver den.

“Vi beklager de gener, dette medfører for dig,” skriver Trefor på hjemmesiden.

Trefor Vand er et af de større vandselskaber i landet, der både forsyner 50.000 mennesker i Trekantområdet og virksomheder som Carlsberg og Arla med drikkevand.

I galleriet ovenfor kan du se, hvordan du bør koge vandet for at være på den sikre side.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu