Frontalulykke: To kørt væk med eskorte

20. november 2019 14:15 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Der har onsdag eftermiddag været et sammenstød på Ny Nibevej.

To personer er med politieskorte blevet kørt til Aalborg Universitetshospital efter en frontal ulykke på Ny Nibevej ved landsbyen Sønderholm i Nordjylland.

Det siger vagtchef Torben Larsen fra Nordjyllands Politi til Newsbreak.dk kort før klokken 16.30 onsdag. Sammenstødet blev anmeldt klokken 13.47, og der blev sendt flere ambulancer til stedet.

I forbindelse med indsatsen blev Ny Nibevej, der er en motortrafikvej, spærret for trafik i begge retninger, mens politi og redning arbejdede på stedet.

Sammenstødet skete frontalt, og der sad én person i hver personbil. En 35-årig kvinde og en 50-årig mand – begge fra Nibe – er kommet til skade.

– Jeg ved ikke noget om deres tilstand eller årsag til ulykken, siger Torben Larsen til Newsbreak.dk.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu