ANNONCE

Gammel vikingebygning står i flammer

19. marts 2020 21:13 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Branden blev anmeldt torsdag aften klokken 20.10.

Der er torsdag aften brand i en gammel vikingebygning i Frederikssund Viking Village på Kalvøvej 26.

Brandvæsnet er massivt til stede og forsøger at slukke branden.

Det bekræfter vagtchef Jakob Tofte, Nordsjællands Politi, over for Newsbreak.dk.

– Det er ikke et hus, hvor der var personer inden i. Det bliver vist brugt til at opbevare ting i, siger Jakob Tofte.

Dermed udelukker vagtchefen også, at der skulle være personer, der er kommet til skade ved branden.

Ukendt brandårsag

Branden blev anmeldt klokken 20.10 torsdag aften.

Årsagen til branden kendes endnu ikke.

– Det er for tidligt at spå om, hvad der har forårsaget branden. Det finder vi ud af når vores teknikere kigger på stedet i morgen. I første omgang handler det om at få branden slukket, siger Jakob Tofte.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu