ANNONCE
Lige nu er en større brand årsagen til, at befolkningen i og omkring byen Granby i den amerikanske delstat Colorado bliver evakueret.
Det skriver CBS.
Det lokale sheriffkontor oplyser, at man på nærmeste er blevet taget med bukserne nede.
– Udviklingen de sidste 24 timer er kommet fuldstændig bag på os, siger sheriff Brett Schroetlin, der også fortæller, at det berørte område er 40.000 hektar stort – cirka 40.000 fodboldbaner.
Flere indbyggere i byen, der ligger i Rocky Mountains, har dog alligevel – på trods af alle opfordringer – valgt at blive.
BREAKING: Mandatory evacuations happening right now in Granby due to #EastTroublesomeFire @CBSDenver pic.twitter.com/V4tehBGUiz
— Jamie Leary (@JamieALeary) October 22, 2020
En af de, der er ramt, er Matthew Reed. Hans hus er væk.
– Vi har boet i det i 11 måneder. Det tog tre år at bygge, siger han.
Omkring 400 huse skal være gået tabt i flammerne.
Frivillige fra Røde Kors er på stedet for at hjælpe indbyggerne.
ANNONCE