ANNONCE

Yngre mand dræbt i voldeligt overfald

18. september 2020 10:37 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Nu er der nyt fra politiet.

Torsdag aften blev en 31-årig mand dræbt på en adresse i Stoustræde i Gundsømagle, Roskilde.

– Han blev erklæret død på stedet, sagde Henrik Olsen, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi i den forbindelse til Newsbreak.dk.

Se mere video hos Local Eyes.

Han fortalte i samme ombæring, der var vidner til overfaldet, men

Politiet fik anmeldelsen klokken 22.46.

Politi og ambulance var hurtigt fremme på stedet, men mandens liv stod ikke til at redde.

Efterforskningen er i fuld gang for at klarlægge motivet til overfaldet. Gerningsstedet undersøges nu af kriminalteknikere og området omkring bliver afsøgt af hundepatruljer.

– Der er tale om en groft overfald, der ender på den værst tænkelige måde. Der pågår i øjeblikket en massiv efterforskning af sagen – ligesom vi forsat er i gang med at undersøge gerningsstedet og lave forhøringer i området. Vi er interesserede i at tale med vidner, der må have set eller hørt noget i området omkring Stoustræde i tidsrummet omkring 22.46 i går aftes. Vi hører også meget gerne fra andre, der må have konkret viden om, hvad der er foregået, eller hvad der ligger bag overfaldet, udtaler vicepolitiinspektør Bjørke Kierkegaard, der er leder af efterforskningen, og fortsætter:

– Vi håber på offentlighedens forståelse for, at vi har brug for arbejdsro til at efterforske denne meget alvorlige sag.

Der er endnu ikke foretaget anholdelser i sagen.

De pårørende er underrettet.

Politiet har af hensyn til efterforskningen ikke yderligere oplysninger til sagen på nuværende tidspunkt.

Kontakt Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 46351448 eller på telefon 114, hvis du har oplysninger i sagen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu