ANNONCE

I kritisk tilstand: Mand alvorligt forbrændt

1. august 2020 13:44 | Af: Ritzau Fokus

En 62-årig mand er i kritisk tilstand efter en brand i Korsør. Branden er formentlig opstået i køkkenet.

I kritisk tilstand: Mand alvorligt forbrændt
En 62-årig mand blev slemt forbrændt, da der udbrød brand i hans bolig i Korsør. DU KAN SE FLERE BILLEDER FRA STEDET I BUNDEN AF ARTIKLEN. Foto: Local Eyes.

En 62-årig mand blev slemt forbrændt og er lørdag i kritisk tilstand, efter en brand i hans bolig i Korsør.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Branden blev opdaget af en politipatrulje, der lørdag aften klokken 23.27 kom forbi huset på Tårnborgvej.

– De ser, at der står flammer ud af døren, og i det samme kommer en mand ud, fortæller politiets vagtchef Ole Hald.

Politifolkene tilkalder også en ambulance, men mandens skader er så alvorlige, at han i stedet bliver fløjet med helikopter til Rigshospitalet.

Den 62-årige boede alene, og ingen andre kom til skade ved branden.

Først i næste uge går brandteknikere i gang med at finde frem til årsagen til branden, og hvor den opstod. De foreløbige undersøgelser tyder på, at den opstod i mandens køkken.

Herunder kan du se flere billeder fra stedet:

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu