ANNONCE

Problemer på motorvej efter trafikuheld

17. januar 2020 17:18 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Billister i området skal udvise forsigtighed.

Problemer på motorvej efter trafikuheld
Der er trafikale problemer på Helsingørmotorvejen sent fredag eftermiddag. Foto: Vejdirektoratet.

Et trafikuheld giver problemer på Helsingørmotorvejen sent fredag eftermiddag.

Ifølge Vejdirektoratet er uheldet sket mellem Kongens Lyngby og motorvejskyryds Kgs. Lyngby.

Artiklen fortsætter under videoen

Det er ikke fordi, der er tale om et stort uheld. To biler er kørt sammen, men skaderne på bilerne er overraskende store efter uheldet.

– De kan ikke flyttes. Den ene lækker olie. Skaden er sket sådan, at bilerne ikke kan trilles ind til siden, siger Dyre Sønnicksen, vagtchef ved Nordsjællands Politi, til Newsbreak.dk.

Han oplyser, at de involverede personer er kommet ud af bilerne, og at ingen mennesker er kommet noget til.

Det er noget andet med bilerne, og da der er spildt olie på vejen, venter der et et større oprydningsarbejde, før trafikken igen kan køre som normalt på strækningen.

– Brandvæsnet skal samle olie op, så ingen kører ind i det, siger vagtchefen til Newsbreak.dk.

Vejdirektoratet oplyser, at uheldet formentlig er overstået klokken 17.50.

I skrivende stund er der både en tavlevogn og en ladvogn på vej til stedet.

Højre spor er spærret for trafik, og billister i området skal udvise forsigtighed, hvis de skal forbi.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu