ANNONCE

DMI: -Denne dag slutter hedebølgen

8. august 2020 16:33 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Der er udsigt til mange varme dage endnu - men om få tager går temperaturerne et par grader ned

DMI: -Denne dag slutter hedebølgen
Hedebølgen stopper om få dage - men det gode sommervejr fortsætter. Arkivfoto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

Mens hedebølgen brager afsted for fuld kraft lørdag eftermiddag er der to gode nyheder fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Den første er, at hedebølgen efter al forventning slutter mandag aften. Den anden gode nyhed er, at sommervejret varer ved længe endnu.

Det bekræfter vagtchef Lars Henriksen, DMI, over for Newsbreak.dk.

– Som det ser ud nu, så slutter vores vejrvarsel om hedebølge på mandag den 10. klokken 18. Når mandag er overstået, så ser det ud som om det er slut med hedebølgen over Danmark. Men det varme sommervejr fortsætter. Tirsdag og de kommende dage står den stadig på dagstemperaturer fra 23 grader op til 28 grader, siger Lars Henriksen.

Fra tirsdag får vi de højeste temperaturer mod nordvest i de forskellige landsdele. Det betyder at de østvendte kyster får det koldest på grund af vinden.

Gode sommerdage

Generelt ser den kommende uge ud til at både på rigtig høje temperaturer – selvom vi ikke lige når over 30 grader.

Ifølge DMIs prognoser kommer vi hele den kommende uge til at ligge på dagtemperaturer mellem 23 grader og 28 grader. Og først når vi kommer frem mod fredag og lørdag er der mulighed for at der kan komme lidt regnbyger og blande sig med sommervarmen.

Fakta

Hedebølge eller varmebølge?

Mange forveksler formentlig begreberne varmebølge og hedebølge med hinanden. Selvom det i begge tilfælde betyder høje temperaturer, er der dog en klar forskel på de to.

Således er kravene til en varmebølge en smule mindre end til en hedebølge – temperaturen behøver nemlig “kun” at komme op på 25 grader tre dage i træk – og altså ikke 28 grader, som det er tilfældet med en hedebølge.

Uanset om der er tale om en hedebølge eller en varmebølge, vil det for mange danskere formentlig føles rigtig varmt.

Derfor kan det være godt at vide, hvordan man køler sin bolig ned i sommervarmen. Det kan du se gode tips til i denne artikel:

Luft ikke ud: Sådan køler du din brandvarme bolig ned

Også bilen kan komme op på svimlende temperaturer, når sommersolen for alvor bager. Her kan du se, hvordan du lynhurtigt får kølet din bil ned efter en lang dag i solen.

Træt af en brandvarm bil? Sådan køler du den på ét minut

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu