ANNONCE

Hovedvej spærret: Flere uheld

23. august 2019 07:13 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Rute 6 er spærret efter et uheld ved frakørslen mod Gerdrup og Gundsømagle. Der er også et uheld på den modsatte side omkring samme frakørsel.

Hovedvej spærret: Flere uheld
Hovedvejen Rute 6, Frederiksborgvej, er spærret i retningen fra Roskilde mod Slangerup mellem frakørsel mod Gerdrup og Gundsømagle på grund af et uheld. Foto: Elo Christoffersen/ Arkiv

Hovedvejen Rute 6, Frederiksborgvej, er spærret fredag morgen, da der er flere uheld på ruten. Det fremgår af traffikkortet på Vejdirektoratet.

Vejen er blevet spærret i retningen mod Slangerup.

Vej spærret

Vejen blev spærret på grund af et uheld fra Roskilde mod Slangerup mellem frakørsel mod Gerdrup og Gundsømagle.

Ifølge Vejdirektoratet er både politi og redningsmandskab på stedet.

Newsbreak.dk har forsøgt at få en kommentar fra Midt- og Vestsjællands Politi, men det er ikke lykkedes. Desuden er Vejdirektoratet også forsøgt kontakt dog uden held.

Det forventes, at der er ryddet op efter uheldet omkring klokken 9.00.

Uheld i modsatte side

Senere er der også sket et uheld fra Slangerup mod Roskilde mellem Gundsømagle og frakørsel mod Gerdrup.

Det uheld kan efter sigende passeres med forsigtighed, og vejen mod Roskilde er derfor ikke spærret.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu