ANNONCE

I nat: Voldsom villabrand

22. november 2020 06:35 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Huset brænder formentlig ned

En voldsom brand rasede i nat i en villa på Elsdyrvej i Aalborg SV.

Ilden fik så godt fat, at huset formentlig brænder helt ned. Det bekræfter vagtchef Jesper Sørensen, Nordjyllands Politi, søndag morgen over for Newsbreak.dk.

– Vi får alarmen ind via 112 klokken 01.50. Meldingen går på ild i en villa eller rækkehus, men at beboerne er kommet ud. Vi sender en patrulje derud og ankommer før brandvæsnet. Her får vi sikret stedet og konstateret, at husets to beboere ganske rigtigt er ude af huset. Samtidig tager vi beboerne i nabohusene ud indtil situationen er under kontrol, siger Jesper Sørensen.

Hvad der var årsag til branden har politiet en formodning om – men holder den endnu for sig selv.

– Det melder vi ikke ud om endnu, siger vagtchefen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu