ANNONCE

Ingen kunne logge på

23. oktober 2020 11:21 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Det var fredag formiddag ikke muligt at logge på e-boks.

Ingen kunne logge på
E-boks er brudt ned. Ingen brugere kan logge på. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Opdateret artikel klokken 12.39: 

Det er nu igen muligt at logge på e-boks både ved hjælp af appen eller på deres hjemmeside.

Original artikel:

Hvis du havde en plan om at logge på din e-boks fredag formiddag, kan du tro om igen.

Det er nemlig ramt af et større nedbrud.

Det bekræfter e-boks overfor BT.

– Problemet ligger hos vores leverandør KMD, og det er desværre alle brugere, der er berørt. Vi ved endnu ikke, hvornår problemet er løst, siger Susanne Søndahl Wolff, Nordic Communications & Marketing Director.

Forsøger man at logge på den dertilhørende app, bliver brugere mødt af en fejlmelding.

Ukendt fejl opstod: Netværksforbindelsen gik tabt,” skriver e-boks.

Det er efterhånden en tilbagevendende sag, at e-boks oplever nedbrud.

I slutningen af august havde brugere – ligesom denne fredag – problemer med at logge ind på tjenesten. Dengang var det ligesom nu, hverken muligt at logge på appen eller på deres hjemmeside.

Nedbruddet kommer kun få dage efter, at e-boks er blevet brugt til svindel.

Der er blevet sendt mails ud, der udgiver sig for at være fra e-boks. I mailsene er der et link, som man ifølge teksten skal klikke på.

Men det skal man holde sig fra. Det er sådan, svindlerne får fat i dine personlige oplysninger.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu