ANNONCE

Kæmpe eftersøgning af pige

22. december 2020 11:13 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Nordjyllands Politi har tirsdag formiddag indsat droner og hundepatruljer i eftersøgningen af en forsvunden 14-årige pige.

Kæmpe eftersøgning af pige
Genrefoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

OPDATERING: Politiet oplyser, at den 14-årige selv har henvendt sig til institutionen i god behold, og efterlysningen afblæses derfor.

Politiet har tirsdag formiddag indsat droner og hundepatruljer i Hjørring for at lede efter en forsvundet 14-årige pige.

Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.

“Vi opfordrer borgerne i Hjørring til at kikke i egne haver, skure, baggårde, udhuse osv. for at se efter den 14 årige pige. Vi har pt. ingen oplysninger om hvor hun kan befinde sig,” skriver politikredsen i tweetet.

Som Newsbreak.dk tidligere har beskrevet har Nordjyllands Politi siden mandag aften ledt efter den 14-årig pige, der er forsvundet fra en institution på Hirtshalsvej i Hjørring.

Tirsdag morgen var der ikke nyt i sagen – hun er fortsat forsvundet, bekræftede vagtchef Jesper Sørensen, Nordjyllands Politi, over for Newsbreak.dk.

Signalement

Pigen beskrives som 170 centimeter høj, spinkel, og så har hun mellemlangt, krøllet hår. Det er farvet rødt i den ene side og blåt i den anden. Hun

Hun er formentlig iført en sort dynejakke eller en lyseblå denimjakke, hvide knickers og bærer muligvis en sort taske.

– Vi fik anmeldelsen om, at hun var væk, mandag aften omkring klokken 19. Hun forsvandt mandag sidst på eftermiddagen klokken 17.10, siger Jesper Sørensen til Newsbreak.dk.

Har man oplysninger i sagen kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu