Mand stukket ned: Politi anholder mistænkt

8. november 2019 20:39 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk og Ritzau Info

En person er fredag blevet stukket med en kniv, men ifølge vagtchefen er han i live.

Politiet er fredag aften rykket ud til et knivstikkeri i Avedøre Stationsby i Hvidovre, hvor en mand er blevet ramt.

Det fortæller vagtchef Jens Møller fra Københavns Vestegns Politi.

Artiklen fortsætter under videoen

Det er uvist, hvor alvorligt han er kommet til skade, men han er i live.

– Vi får anmeldelsen klokken 19.32, og vi kan konstatere, at en person er blevet stukket. Vi er på stedet og er ved at finde ud af, hvad der er sket, lyder det fra vagtchefen.

Kort efter klokken 20.30 oplyser vagtchef Jens Møller til Newsbreak.dk, at man har anholdt en mand i sagen:

– Vi har lige foretaget en anholdelse – men jeg kan endnu ikke sige, om det er gerningsmanden, siger han til Newsbreak.dk.

Af billedmateriale fra stedet fremgår det, at manden er blevet iført en såkaldt DNA-dragt, der bruges til at sikre spor.

Episoden skete i Karetmagerporten.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu