ANNONCE

Kørt med eskorte: Motorcyklist alvorligt kvæstet

3. juli 2020 13:29 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En kvindelig motorcyklist er kommet alvorligt til skade.

Kørt med eskorte: Motorcyklist alvorligt kvæstet
En 22-årig kvindelig motorcyklist er kommet alvorligt til skade. Hun kørte sammen med en personbil. Foto: Rasmus Skaftved

En 22-årig kvindelig motorcyklist er kommet alvorligt til skade i en ulykke i et kryds øst for Blokhus.

I krydset på Pælevej og Søkærvej kører motorcyklisten bag en personbil.

Da personbilen skal foretage et sving til venstre ind over kørebanen med modkørende, overhaler motorcyklisten og kører direkte ind i siden på personbilen.

– Motorcyklisten er hårdt kvæstet, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Fastergaard til Newsbreak.dk.

– Hun blev kørt med ambulanceeskorte til Aalborg Sygehus Syd, tilføjer han.

Der er endnu ikke en melding om, hvilken tilstand motorcyklisten, der var en ung kvinde på 22 år, er i på nuværende.

Nordjyllands Politi annoncerede eskorten på Twitter. Her blev det oplyst, at bilister i området skulle holde ind til siden.

Ingen i personbilen kom til skade ved ulykken.

Siden har en bilinspektør undersøgt ulykkesstedet.

Ulykken blev anmeldt klokken 11.14 fredag formiddag.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu