Voldsom brand: Beboere skal blive inde

22. august 2019 15:13 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Borgere skal gå indenfor og lukke døre og vinduer.

Del:

Opdatering: Beboere i Harlev og omegn skal ikke længere være bekymret for røgudviklingen fra gårdbranden, oplyser Østjyllands Politi.

Østjyllands Politi skriver på Twitter, at en kraftig røgfane i skrivende stund driver ind over Harlev by.

Røgfanen er så kraftig, at borgere i området kan opleve problemer, og politiet og brandmyndighederne råder derfor beboere i området til, at de lukker deres døre og vinduer.

Politiet skriver på Twitter, at røgen skyldes en brand i en gård i Harlev. Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden, som brandvæsenet kæmper med at få slukket.

Som man kan se på billeder til denne artikel, kan branden, og røgen, ses på lang afstand.

Newsbreak.dk følger sagen …

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu